Kvinderne far stemmeret

Grundlovsdag 1915 marcherede tusindvis af kvinder i sirlige raekker mod Amalienborg. Unge som gamle var de modt op for at markere, at artiers kamp for kvindelig valgret var slut. Vejen til stemmeurnerne var brolagt med mistro og tvivl om fruentimmernes politiske formaen. Men med den kommunale valgret i 1908 rakte man kvinderne en lillefinger, og under indflydelse af aegteparret Matilde og Fredrik Bajer og andre ihaerdige kvindesagsforkaempere vaeltede modstanden mod kvindelig valgret som dominobrikker. Grundloven fra 1915 huskes i dag som kvindernes grundlov. Sporgsmalet om medborgerskab og ligestilling er dog stadig lige aktuelt. Isaer for borgere uden indfodsret og under vaergemal, som stadig star uden valgret til Folketinget. S t kryds ved Nina Javette Koefoed, historieprofessor og afdelingsleder pa Aarhus Universitet.