Kobenhavn og Kilimanjaro - Enhed og splittelse i Katrine Marie Guldagers novellekrans

Seminar paper from the year 2007 in the subject Scandinavian Languages, grade: 1,3, University of Hamburg, 3 + 12 online entries in the bibliography, language: Danish, abstract: I det fřlgende skal Katrine Marie Guldagers to novellesamlinger "Křbenhavn" og "Kilimanjaro" analyseres under aspektet "Enhed og splittelse". Begge břger har en fragmentarisk struktur og kan indordnes til postmodernismen. Centralt for postmodernismen er, at fokus ligger pĺ individet, og "at jage en tabt mening og dyrke fravćr, melankoli og meningslřshed"1 - i stedet skal individet gribe tilvćrelsens muligheder og "spille de roller, det vil, og gřre, hvad der passer det".2 Der er overvejende en labyrintisk struktur i postmoderne vćrker, og sĺ henviser de ofte til andre litterćre vćrker. Ogsĺ i "Křbenhavn" og "Kilimanjaro" skinner postmoderne elementer igennem. I "Křbenhavn" beskrives en storby. Byrummet har en stor betydning for postmodernismen. Individet fremstĺr anonymt i en stor samling af mennesker, hvori det har mange, men overfladiske bekendtskaber. Desuden kan byen ses fragmentarisk, hvori individet har svćrt ved finde en fast plads. Novelleformen er ideel til at understrege det fragmentariske aspekt. I den fřlgende novellesamling "Kilimanjaro" bliver byrummet opsplittet, og novellerne bliver sat i verdens rum. Det er, som om novellerne flyver ud i alle himmelsretninger, og samtidigt bliver det tilsyneladende endnu mere vanskeligt at holde dem samlet i en enhed. Begge břger belyser og kritiserer indirekte vores moderne samfund og det overfladiske samvćr. Desuden tematiseres skćbnen, tilfćldigheder og fćllesskabet. Efter en kort introduktion til forfatteren Katrine Marie Guldager begynder analysen af novellesamlingerne i det nćste kapitel, hvor jeg fřrst vil kommentere titlerne "Křbenhavn" og "Kilimanjaro". Jeg vil sćtte dem i